Meningsløst tankespind:

Der findes 6 slags mennesker i verden:

Dem der får det.

Dem der tager det.

Dem der tjener det.

Dem der giver det væk.

Dem der mister det.

Dem der ikke får noget.

Mere følger.. måske. Jeg aner ikke en skid længere.

Sociolingvistisk analyse af Røræg af Mikkel Pedersen

 ———- Videresendte meddelelser ———-
Fra: Mikkel Pedersen <mikkelbirgerpedersen@gmail.com>
Dato: 23. sep. 2010 00.24
Emne: Sociolingvistisk analyse af røræg ;)
Til: emil.vilhelmsen@gmail.com

Rappen ”Røræg” er lavet af gruppen Skandinavian Boy Toys og er fra 2010. Rapgruppen består af to personer, Anton Abildgaard og Emil Vilhelmsen (aka. Temlig Væmlig), som begge er omkring de 20 år. Gruppens geografiske oprindelse kan ud fra teksten bestemmes til Helsingør-området (jf. sætningen ”Vi fucker rundt i Helsingør og kigger på patter”).
Gruppen skiller sig ud fra andre rapgrupper på områder, der betegnes som essentielle for stilen. Idealrapperen er sort og kommer fra fattige kår, men Skandinavian Boy Toys bryder med normen og er ligefrem stolte af at skille sig ud ved at være hvide og komme fra Nordsjælland, som der især gives udtryk i anden del: ”Vi et par hvide fyre der vælter rundt i skide dyre jakker”. Netop denne divergerende etno- og sociolekt i forhold til normen er med til at sætte et humoristisk præg på sangen.
Teksten gør meget brug af bevægelsesverber, der skaber et højt tempo i teksten. Verber som ’score’, ’bange’ (synonym for at have sex med), ’disse’ (synonym for at have mangel på respekt over for noget), ’vælte’, ’flippe’ og ’flække’ bliver slynget ud i næsten hver sætning. Dette er også meget virkningsfremmende, da skaber en følelse af eksplosivitet i teksten. Tempoet forøges også yderligere ved brugen af forkortelser og ellipser, dvs. bevidst udeladelse af mindre vigtige ord. Begge disse kan ses i sætningen ”ogs’ selvom du koreaner, vi ik racister”, hvor ordet ’er’ er underforstået hele to steder og ordene ’også’ og ’ikke’ er forkortet til ’ogs’’ og ’ik’. Det skaber et højere tempo, da udeladelse af overflødige ord og ordled skaber kortere sætninger med mere intensitet samtidig med, at det giver udtryk for teksten som værende spontan.
Der er ingen struktur i opbygningen af teksten. Stroferne er fra 2 til 7 vers lange og rimene følger ikke bestemte mønstre. Nogle rim er simple enderim, mens andre rim gemmer sig fra kryds og tværs af sætninger. Eksempelvis har første strofe af første del enderim i hver sætning på samme ordlyd: baby, genkend’lig, i, lady, Presley. Inde i sætningerne er der også placeret ord, der slutter på samme ordlyd, som er meget tydelig i første vers: ”Det Temlig Væmlig, nemlig baby”. Det skaber en anarkisk og spontan effekt at det hele er så tilfældigt skruet sammen. Effekten forstærkes yderligere ved brug af allitteration: ”Imens vi flipper og flækker de fagter”.
Rap-genrer kommer fra USA og netop den amerikanske indflydelse på genren og på sproget generelt kan tydeligt ses i de låneord, der er brugt i teksten. Der er tale om en masse spontane lån: ’sexy lady’, ’smashin’’, ’fashion’, ’fuck’, ’superstar’, ’scor’’, ’smacker’, ’groupies’ ’cracker’, ’swag’, ’mc’, ’diss’, ’hacker’, ’who’s ya daddy’ og ’fatty’. De fleste af ordene findes også på dansk, men der er mere respekt blandt rappere ved at sige ’fuck’ end ’sørens da også’ pga. signalværdien der er opstået ved brug af engelsk. Ud over det giver det også teksten et spontant præg. Teksten er ikke spækket med nydannelser, men der er et par eksempler: ’Djævlepind’, ’sjus’, ’tusse’. Derudover er der et par omskrivninger af ord, så de passer til rimet: ’mayn’ og ’pææyn’, der er omskrivninger af ’mand’ (kan også være engelsk låneord ’man’) og ’pæn’, så det giver en anden, mere eksotisk vokallyd.
Det ord, der er gået igen i de fleste dele af den sociolingvistiske analyse, er ’spontanitet’. De fleste af de sproglige virkemidler er brugt for at få teksten til at fremstå mere spontan. Det gennemgående tema i langt de fleste raptekster, og også i denne, er rappernes glæde over og forhold til kvinder og rusmidler – gerne i store mængder. Hele rapteksten skal derfor forstås som en salgstale til pigerne, om at rapperen er alfahannen, som de gerne må tage hjem med. Her kommer det spontane ind i billedet. Spontanitet er med til at øge attraktiviteten. Andre virkemidler bruges også til at øge attraktiviteten: Prestigen ved brug af de mange engelske ord, det høje tempo sat af bevægelsesverberne og sammentrækningerne samt de mange direkte og indirekte fallossymboler i teksten (eks.: direkte: ”stikker pikker i dit skræv” indirekte: ”bab min djævlepind”) er begge med til at give rapperen en høj status.

Islamister og folkevalgte (besvaret!)

Denne weekend har Dansk Folkeparti afholdt årsmøde. Hvad der blev sagt ved mødet var sådan set ikke så anderledes fra det partiet plejer at udmelde (som vi alle ved, og DF selv siger, så har partiet tænkt sig at holde fast i deres mærkesager uanset hvor meget verden omkring dem ændrer sig) så jeg vil ikke kommentere på selve mødet.

Artiklen om mødet i Information fik mig dog til at aflægge mit halvårlige visit på DF’s hjemmeside (adressen er www.danskfolkeparti.dk, adressen www.df.dk huser en lige så forældet, dog langt mere harmløs, organisation) bare lige for at se hvad skabsnationalsocialisterne snakker om for tiden.

Jeg faldt over et ugebrev af kendingen Pia Kjærsgaard, der kommenterede på ramadanmiddagen der afholdt i Folketingets egen restaurent for små to uger siden og som jeg meget gerne vil kommentere på. Jeg ved at det ikke er fair at dømme folk ud fra brudstykker af deres eget udsagn, og som i ved er jeg all about fairness, så derfor bringer jeg nu hele brevet, uændret og ubeskåret, så i selv kan danne jer jeres eget, utilsmudsede billede. Jeg har dog tilladt mig at fremhæve nogen små brudstykker med en diskret rød nuance. Disse brudstykker vil jeg især kommentere på senere.

Min egen kommentar til Pia Kjærsgaard ugebrev er at finde nederst i artiklen.

Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 6. september 2010

Islamister og folkevalgte

I Folketingets restaurant, Snapstinget, prydes væggene af pragtfulde malerier af tidligere tiders agtværdige og respekterede ministre i danske regeringer siden Grundlovens tilblivelse i 1849 – heraf oven i købet flere præster.

De kom fra forskellige partier og udkæmpede heftige kampe med hinanden. Men demokratiet og danskheden tvivlede ingen af dem på. Det var en selvfølge.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad disse afdøde folkevalgte mon ville sige, hvis de skulle være vidner til det særprægede arrangement, som Snapstinget lægger lokaler til i aften: En fejring af afslutningen på den muslimske højtid ramadanen, arrangeret og betalt af en sektlignende tyrkisk islamistisk bevægelse under ledelse af det religiøse overhoved Fethulla Gülen.

Der er ingen tvivl om, at de gamle danske politikere omgående og meget håndfast ville have smidt de udemokratiske islamister på porten. Men desværre hænger de som tavse og hjælpeløse vidner på væggene.

I dag er de blevet erstattet med politikere som den ”konservative” socialminister Benedikte Kier og Socialistisk Folkepartis højtråbende socialordfører – og villige medarrangør af middagen – Özlem Sara Cekic.

Politikere, der vajer som siv i vinden.

Özlem Sara Cekic nægter at kende til, at arrangementet bærer islamisternes fingeraftryk. ”Hvad der eksisterer af sekter i Tyrkiet, har jeg ikke noget overblik over”, udtalte hun til B.T. i fredags. Nej, men var det så ikke en idé at sætte sig ind i tingene – eller i det mindste konsultere nogle eksperter, der kunne undersøge sagen?

Eller er Socialistisk Folkepartis budget udelukkende øremærket til spindoktorer? Uvidenhed er aldrig nogen undskyldning. Uvidenhed er bare pinlig.

At personligheder som redaktør Tøger Seidenfaden og tidligere overrabbiner Bent Melchior deltager i middagen, har jeg kun et skuldertræk til overs for. Seidenfadens avis har længe været islamisternes medie-skytsengel, og Melchior har en tåget og naiv forestilling om ”dialog” med islam. Men at danske folkevalgte lader sig spænde for islamisternes vogn, efter at det er kommet frem, hvem der står bag den ædle gave, er sørgeligt. Sørgeligt for det danske demokrati. Sørgeligt for Danmark. Og en hån mod folkestyrets hus, Christiansborg.

Det glæder og beroliger mig til gengæld, at statsminister Lars Løkke Rasmussen – ligesom Dansk Folkeparti – har sagt nej til at deltage i dette dybt udanske tiltag. Dansk Folkeparti har hele tiden sagt nej.

Vi bliver naturligvis mødt med det sædvanlige arsenal af beskyldninger om, at vi er modstandere af ”dialog”. At vi deler verden op i ”dem og os”, eller at vi ønsker at definere, hvad der er dansk.

Nej, vi er ikke modstandere af dialog, alle mennesker uanset religiøs baggrund er velkomne på Christiansborg. Nej, vi deler ikke verden op, det gør derimod de islamister, som spænder ben for integration, og som agerer selvstændigt politi i boligområder med høje koncentrationer af muslimer. Og nej, vi ønsker ikke at definere, hvad der er dansk; men kan til gengæld tydeligt se, hvad der er udansk.

Der findes kun ét formål med ramadan-middagen på Christiansborg: At legitimere islam som en med kristendommen ligestillet religion. Det er det, hele manøvren går ud på.

Men må jeg minde Benedikte Kier, Margrethe Vestager og Özlem Sara Cekic om, at religionsfrihed er noget helt andet end religionslighed. I Danmark er kristendommen skrevet ind i Grundloven. Hele det danske folkestyre er dermed dybt forankret i kristendommen.

Og var det ikke for kristendommen, havde det danske demokrati, som i aften har valgt at slå portene op for den mørkeste religiøse reaktion, været en umulighed.

Så når det halalslagtede kød bydes rundt ved bordene i aften, og når glassene hæves – hvis der ellers må drikkes alkohol – håber jeg ikke, at de danske politikere kigger op til de deres forgængere på væggene eller tænker for meget på Grundloven, som befinder sig i Vandrehallen ovenpå.

Det kunne nemt gå hen at fordærve den multikulturelle oplevelse.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

http://www.danskfolkeparti.dk/Islamister_og_folkevalgte.asp

Kjære, kjære, kjære Pia Kjærsgaard. Jeg ser mig selv som en politisk interesseret ung mand. Jeg læser aviser, holder mig opdateret på det politiske landskab og deltager jævnligt i diskutioner med mine venner og bekendte, meget ofte om lige netop deres parti og jeres gøren og laden.

Jeg kan ærligt sige at det er længe siden et ugebrev har vakt så stærke følelser i mig. I al den tid jeg hørte om ramadanmiddagen, i fjernsynet og på nettet, så troede jeg at det blot var en religiøs minoritet i Danmark der, i kraft af deres religionsfrihed og selstændighed, valgte at fejre en af deres religiøse mærkedage i Snapstinget, Folketingets egen restaurent, hvor så mange andre religiøse højtider er blevet fejret i tidernes løb. Hvad skulle problemet kunne være i det? Var det ikke for dem og deres evigt oplysende stemme så var jeg nok aldrig blevet klar over den ulmende ondskab der indtog vort lands aller helligste gemakker den grå septemberaften.

Okay cut the crap. Jeg har skulle høre på dem og deres parti i dele min ungdom og er gang på gang blevet slået over hvor hurtige i er til at slå ned på hvad som helst i kan der kan identificeres som islamistisk eller på anden måde “anderledes”. Om det er beklædningsgenstande, moskeer eller nu en harmløs middag, finder i altid en måde at argumentere for at det ikke er i orden at disse mennesker udøver deres grundlovsgivne ret til at dyrke deres religion.

Jeg har ikke tænkt mig at svine dem til eller overdynge dem med tilfældige bandeord og eder, for det er der givet rigeligt der gør i Danmark og jeg vil ganske enkelt ikke give dem endnu en mulighed for at høste medlidenhed hos befolkningen. Ja, det er så synd for dem at de høstede nogen kommentarer i Fangerne på Fortet og ja, de forstod sandelig at vende det til deres fordel, derfor vil jeg afholde mig selv fra mudderkastning. Jeg er derimod en oplyst ung mand, ikke så meget på grund af min knapt gennemførte gymnasieuddannelse men simpelthen fordi jeg kan finde ud af at sætte ord sammen, og derfor ser jeg det som min pligt, mit ansvar og min fornøjelse, at udnytte denne beskedne evne til at svare igen på alle budskaber om had og undertrykkelse jeg hører, især den evindelige antimuslimske svada som de har galdet ud over det danske folk i en menneskealder, og derfor er jeg desværre nødt til at pille deres små lorteargumenter fra hinanden og fremstille dem for hvad de er; tilsvining og nedgørelse af en muslimsk helligdag der burde være blevet ladt i fred.

Lad os starte med det første røde ord i deres brev; “islamist”. Dette ord betegner den politiske form af islam, altså har man gjort et religiøst synspunkt til en -isme, og dermed har de allerede i betegnelsen af disse religiøse muslimer indikeret at det var et politisk event der fandt sted den 6. september. Ordet “islamist” er relativt nyt og bliver i den politiske debat næsten udelukkende benyttet af dem og resten af Dansk Folkeparti, dermed har det allerede fået en negativ klang. At insistere på at betegne danske muslimer som islamister er det samme som at kalde medlemmer af den danske folkekirke for protestantister (i stedet for den almindelige betegnelse; protestanter) og dermed implicere at alle medlemmer af den danske folkekirke træffer deres politiske beslutninger på baggrund af Biblen. Nå, det er selvfølgelig flueknepperi, jeg rykker videre til nogen af deres egentlig påstande.

Jeg venter med at kommentere på deres betegnelse af “demokratiet og danskheden” til senere i min besvarelse så det bringer mig videre til tredje afsnit af deres brev, hvor de påstår at middagen er sponsoreret af en “sektlignende tyrkisk islamistisk bevægelse”. Fru Kjærsgaard; de skal passe meget på med at kaste ordet “sekt” i grams, både fordi definitionen på ordet er så bred og dermed så nem at misforstå, både fordi ordet i sig selv egentlig ikke er negativt, selvom jeg er overbevist om at det var sådan de mente det.

De kalder i deres brev Özlem Sara Cekic for uvidende, fordi hun nægter at kommentere på om middagen bærer “islamisternes fingeraftryk”. Det er en religiøs middag, så hvilke fingeraftryk havde de regnet med at finde på tallerkenerne? Nu bliver jeg igen i tvivl om om de med islamister mener almindelige muslimer eller fundementalistiske sektmedlemmer. Lad os holde os til den sidste definition for enkelthedens skyld.

Nu har jeg rent faktisk undersøgt sagen, hvilket var utroligt let for ramadanmiddagens sponsor har været angivet i stort set alle avisartikler der er blevet skrevet om middagen. Den “sektlignende tyrkisk islamistisk bevægelse” de omtaler er en avis ved navn Zaman Scandinavia som er ejet af Fethulla Gülen, en pensioneret teolog, imam og forfatter til mere end 30 bøger. Jeg er udemærket klar over hvor let det er at kalde alle personer, firmaer og organisationer med en arabisk navn for “sektlignende”, hvilket er en meget effektiv måde at skabe frygt omkring dem fordi de danske borgere sjældent sætter sig ind i hvad det egentlig er de hører om, men når betegnelsen er groft ubegrundet, for ikke at sige direkte forkert, så begynder det at blive pinligt for dem selv, Pia Kjærsgaard. Som jeg skrev skal man passe på med at kaste ordet “sekt” i grams når de lige så godt kunne have snakket om Ekstra Bladet. Jeg er for øvrigt fuldstændig enig med det de skrev i afsnit 8; uvidenhed er sandelig pinligt.

Hvor forarget jeg end bliver over deres lemfældige brug af ordet “sekt”, falder det ubetinget i skyggen når de begynder at snakke om ““dialog” med islam” (afsnit 9) som de der at tidligere overrabbiner Melchior har en tåget forestilling om. Lad mig starte med at spørge hvordan man helt præcist skal kunne føre dialog med “islam”? Har de en brevkasse? Som jeg, og wikipedia, har forstået det, er Islam en religion, der for øvrigt har mellem 1 og 1,8 milliarder hengivne medlemmer. Med mindre de, fru Pia Kjærsgaard, har tænkt dem at leje historiens største konferencelokale så vil jeg gå ud fra at de mener dialog med den arabiske verden og/ellers dennes religiøse overhoveder og/eller de herboende danske muslimer. Det er netop denne slags generaliserende fællesbetegnelser der er med til at fremmedgøre de danske muslimer, hvilket jeg er overbevist om også er deres hensigt, så tillykke med det. Det gør det bare så fandens svært at svare til deres ugebrev når de skærer en sjettedel af verdens befolkning over én kam, men fred være med det. Lad os gå ud fra at de mente de herboende danske muslimer, eller “islamister” som de så fornøjeligt kalder dem.

Afsnit 11 vælger jeg at recitere ordret for videre forståelse: “Vi bliver naturligvis mødt med det sædvanlige arsenal af beskyldninger om, at vi er modstandere af ”dialog”. At vi deler verden op i ”dem og os”, eller at vi ønsker at definere, hvad der er dansk”.

Ja, fru Pia Kjærsgaard, det er helt rigtigt. Jeg mener at det er fuldstændig korrekt at i er modstandere af dialog med de danske muslimer, at i forsøger at dele verden op i dem og os” og at i tilsyneladende har taget patent på at fortælle Danmarks mest populistisk påvirkelige vælgere hvad der er “dansk”.

Når de, i afsnit 12, postulerer sort på hvidt at i ikke er modstandere af dialog, så finder jeg det direkte bizart at de ikke møder op til en fuldstændig legitim religiøs middag og snakker med de danske vælgere, uanset deres religiøse overbevisning. Når de direkte vælger at udtale at; “alle mennesker uanset religiøs baggrund er velkomne på Christiansborg”, så er jeg nødt til at spørge; hvorfor helvede skriver de så et helt ugebrev hvor de argumenterer for at en gruppe mennesker ikke er velkommen til at afholde deres grundlovsberettigede ramadanmiddag på Christiansborg? Deres motivation for at skrive ugebrevet, udover at tordne formålsløst mod alt hvad de i deres forældede verdensbillede kan definere som “islamistisk” forekommer mig mere og mere uklar.

Afsnit 12 fortsætter: “Nej, vi deler ikke verden op, det gør derimod de islamister, som spænder ben for integration, og som agerer selvstændigt politi i boligområder med høje koncentrationer af muslimer”. Fru Kjærsgaard, deres meninger er deres egne. Jeg kan klantre dem for at være snæversynet, populistisk, fremmedfjendsk, racistisk, langt fra stueren og grænsende til det nationalsocialistiske, men jeg kan ikke fortælle dem at deres meninger er direkte forkerte. Hvad jeg kan gøre; er at hæve en urokkelig pegefinger når de udtaler noget der er direkte løgn. “Nej, vi deler ikke verden op [i dem os os, red.]“, det er så let sagt. Når de bruger mistillidsskabende, ignorante fællesbetegnelser som “islamister” i hver eneste afsnit af deres ugebrev, om en gruppe af mennesker der hver især er lige så forskellige personer som alle andre mennesker, så smider de brænde på det gigantiske bål som snæversynethed og generalisering har skabt mellem to gruppere af danskere igennem 10 år. “Danskerne” og “islamisterne”. “Os” og “dem”.

Én ting er at beskrive hver eneste muslimsk aktivitet på dansk jord som en del af en gigantisk arabisk konspiration, en helt anden er, at sætte alle danske muslimer i samme snævre, snævre bås. Ja, der er grupper af fundamentalistiske muslimer (for eksempel Al Quaeda) der myrder, terroriserer og spreder had mod vesten, men at dømme alle muslimer på denne ene ekstreme gruppe er det samme som at dømme alle “danskere” på nynazisterne i Århus. Det er bare ikke fair.

“Nej, vi deler ikke verden op, det gør derimod de islamister, som spænder ben for integration, og som agerer selvstændigt politi i boligområder med høje koncentrationer af muslimer”. … Nu må det simpelthen stoppe. Jeg er nødt til at spørge dem, fru Pia Kjærsgaard: Hvad har de af belæg for at postulere at muslimer spænder ben for integrationen? Hvad har de af belæg for at påstå at muslimer agerer selvstændigt politi i højere grad end alle andre danskere? Dette er intet andet end simpel mudderkastning og tilsvining, med det ene formål at skabe mistillid til de danske muslimer, og det passer måske udmærket til en værtshusdiskussion eller et århusiansk forsamlingshus, men det er ganske enkelt uværdigt for en dansk partiformand. Det er simpelthen ikke det niveau vores integrationsdebat fortjener at ligge på.

Sidst i afsnit 12 skriver de, fru Pia Kjærsgaard: “[...] nej, vi ønsker ikke at definere, hvad der er dansk; men kan til gengæld tydeligt se, hvad der er udansk”. Allerede der har de tabt mig. Et så selvmodsigende udsagn har jeg ikke set længe. Hvis de ved hvordan farven rød ikke ser ud så må de da for helvede også vide hvordan den ser ud. Hvordan kan de ellers vide hvordan den ikke ser ud? Tilgiv min klodsede lignelse, men jeg går ud fra at alle læserne på nyværende tidspunkt fatter at jeg forsøger at illustrere at man ganske enkelt ikke kan kende et negativ uden at kende positivet. Når jeg så samtidig aldrig nogensinde har hørt dem bruge ordet udansk om noget som helst andet end islamisme så begynder deres motivation at fremstå soleklar. Dansk Folkeparti har ikke en flyvende fucking idé om hvordan de gerne vil have Danmark, de ved bare at det skal have så lidt at gøre med islam som overhovedet muligt. Deres parti er ofte blevet kritiseret for kun at påpege problemerne uden at komme med løsningerne og oven på dette udsagn så er jeg skrigende fristet til at melde mig fuldstændig enig i kritikken.

I afsnit 13 og 14 beskriver de, fru Pia Kjærsgaard, tydeligt at de mener at ramadanmiddagen forsøger at legitimere islam som ligeværdig med kristendommen og de runder dette udtalelse af med helt tydeligt at påstå at “religionsfrihed er noget helt andet end religionslighed”. Dette er igen en udtalelse der forvirrer mig, for hvad er forskellen? Vi har (gudskelov) i Danmark ytringsfrihed, meningsfrihed og religionsfrihed, men de mener simpelthen at disse grundlovsrettigheder ikke er det samme som lighed? Har vi heller ikke ytringslighed? I så fald, hvem bestemmer så hvad der er rigtigt og forkert at sige? Under Muhammed-krisen var de som en fisk i vandet når de tordnede mod muslimerne og forsvarede den gode danske ytringsfrihed, og dog kan jeg for tiden læse i aviserne at de foreslår at man blokerer for arabiske kanaler i ghettoer. Det er godt nok ikke ytringsfrihed, så hvis jeg skal forstå dem ret, så har vi i Danmark ytringsfrihed, meningsfrihed og religionsfrihed, men deres ytringer, meninger og religion er ganske enkelt bedre, renere og mere vigtig end alle andres. Hvor meget frihed har vi til at dyrke vores religion, hvis vi samtidig skal chikaneres med at den er uværdig?

I afsnit 15 beskriver de ramadanmiddagen som “den mørkeste religiøse reaktion” og det ligger da også ganske fint på linie med deres tidligere udtalelse og religiøs ulighed. Nu er jeg dog nødt til at trække bremserne i over for deres tilsvining. Med fare for at miste min retoriske neutralitet: hvad fanden bilder de dem ind? I 10 år har jeg skulle høre på  dem og deres partis pis hver eneste gang jeg tændte mit fjernsyn, om hvordan islamisterne vil overtage vesten, om hvordan deres tørklæde er kvindeundertrykkende, om hvordan en stormoské i i inde København ville skabe trafikkaos og for øvrigt ville fungere som et barrack for den islamistiske invationshær, om hvordan en muslimsk buschauffør i ENGLAND afviste en gammel dame fordi hun havde en hund med og om det mon nogensinde er sket i Danmark. Hele fundamentet for deres parti er fremmedhad, rygtespredning og stokkonservatisme over for alt der ikke drypper af Morten Korch og har Jellingstenen tatoveret på overarmen. Jeg har en dårlig smag i munden bare ved tanken!

Jeg ved at de allerede nu vil anfægte mine udtalelser som et grundløst angreb, men nu har jeg brugt 6 sider på at beskrive i detaljer hvad der ligger til grund for mine udtalelser og jeg synes efterhånden jeg kan stå ved dem. Magen til fremmedparanoia har man kraftedeme ikke set siden 1940′erne. Hvad helvede tror de de er, at påstå at de kan fortælle os hvordan “Danmark” skal og ikke skal se ud. De er en hjemmehjælper! Kom i gang, jeg har lige spildt min cola på gulvet i arrigskab over deres ignorance.

For øvrigt kan jeg, som svar på afsnit 16, fortælle dem, fru Pia Kjærsgaard, at det ikke var halalslagtet kød der blev serveret til ramadanmiddagen. De fik fisk.

Med venlig hilsen

En dybt bekymret dansk statsborger.

PS: Dette brev er blevet sendt til Pia Kjærsgaard.

Fucking lorteuge

Jeg har ikke kunne logge på Barokken i dagevis. Et eller andet problem i styresystemet der gjorde at jeg ikke kunne smide så meget som en vokal ud på siden selvom folk er gentaget med at brokker sig over min manglende produktivitet. Ikke at der har været så meget at skrive om. Fuck hvor har jeg haft en nederen uge. 

Min nællefeber (allergi mod insaktbid) er blusset frem igen efter at have slumret i 10 år. Den blev startet af at en myg påkaldte en fatwa på min arm og fik hele lortet til at svulme op som en pruttepude på viagra. Hele min arm er et rødt smertehelvede af flosset hud der klør som en motherfucker hvis man kommer til at ånde på det.

En rigtig sød pige jeg har snakket ret meget med det sidste stykke tid (og hvis kys føles som franske jordbærkager) har pludselig besluttet sig for at hun ikke har lyst til at ses med mig mere fordi hun tror jeg kun er ude efter sex, hvilket er umanerligt svært at modbevise når HUN IKKE VIL SES MED MIG!

Christ! Tror i bøsser skal igennem den samme følelseslabyrint når de prøver at komme tæt på hinanden? For efter 5 år med ikke at forstå piger er jeg snart klar til at sutte pik på Thure Lindhardt frem for at slikke røv på alle piger jeg har nogen som helst følelsesmæssig eller sexuel interesse i. Lad os nu være ærlige; det er altid pigen der kører showet for hvornår der sker noget fysisk, fordi pigerne ved at de altid kan få pik 24/7 og derfor har den totale magt over fyren så længe hun ikke opgiver sin punani.

TOP 3 PIGE-CLISHEER FOR IKKE AT LAVE NOGET FYSISK

1) “Jeg er færdig med drenge”

“It’s just me, myself an I right now”. Adskillige af mine veninder og brystbærende bekendte kører den indstilling for tiden fordi de er blevet brændt af en eller anden idiot og nu har besluttet sig for at afvise alle tilnærmelser fra drenge, uskyldige eller ikke, hvilket dog ikke afviser dem fra at falde af vognen med begge stiletter første gang deres analhul-exkæreste ringer.

Søde skat: bare fordi de sidste 9 fyre du har knaldet er karseklippede Fakta-medarbejdere hvis IQ er proportionel med mængden af deres tatoveringer, så betyder det jo ikke at alle drenge er sådan nogen pikhoveder. I stedet for at tage en 2 måneders pause før du igen knepper en bistandsklient så kunne det være du skulle overveje om din smag i drenge kan have noget med problemet af gøre. Måske skulle du give den søde fyr en chance, bare en gang. Hvis det ikke fungerer kan du jo altid vende tilbage til Johnny fra grøntafdelingen.

2) “Jeg har så travlt for tiden”

En plade som jeg oftere og oftere får stukket. Da vi gik i skole så kunne man altid ses om eftermiddagen eller aftenen selvom der var SRP og AT, men nu hvor pigerne har faste stillinger i landets tøjbutikker så er det som om der er sat en helt anden label på deres fritid.

“Jeg passer min søsters børn for tiden så jeg har intet tid”, “Jeg skal så tidligt op på arbejdet hver dag så jeg skal tidligt i seng”, “Jeg rejser til Belgien om et halvt år så jeg skal ses med folk hele tiden og sige farvel”; alle sammen klassiske tidsslugere der forhindrer dem i at ses med en sød fyr en enkelt eftermiddag, men alligevel ikke afholder dem fra at være på facebook 9 timer om dagen og stå i Retro-køen hver eneste gang jeg passerer den på vej til Helsingør.

Bullshit! Der er ikke en barnepigetjans i verden der fylder 16 timer om dagen og selv hvis der var så er det ikke nogen grund til ikke at ses. Hvis der er noget den samlede pornoindustri har lært os, så er det at babysittere sagtens kan multitaske på arbejdet.

3) “Jeg ser dig mest som en ven”

Argh! Ballbusteren over dem alle. Det er et kendt fænomen at piger ikke knalder deres venner, en tendens der ikke helt deles af os drenge. Nu er vi helt ærlige; vi drenge er fuldt ud i stand til at have veninder, men i 9 ud af 10 af tilfældene så ville vi stadig springe på dem ved første mulige lejlighed. Det er ikke fordi vi går rundt med bagtanker under hele venskabet (i kan stadig trygt skifte tøj foran os) vi lukker bare ikke muligheden af på samme måde som jer.

Jeg har aldrig forstået det. Hvorfor er alt kropslig kontakt udelukker hvis man har kendt hinanden i mere end 20 minutter eller ført en rigtig samtale der ikke bare drejer sig om hvor man tager hen når Annexet lukker. Er hele ideen ved dating ikke at man lærer hinanden lidt at kende før man begynder at dele cumshots ud på Crazy Daisys toilet? Har i piger egentlig nogensinde tænkt over om det er derfor vi drenge altid er så sexuelt agressive når vi hooker op med jer i byen? Det er sgu da fordi vi ved at vi har max en time før i begynder at se på os som Bubber.

Det er lige gået op for mig at denne liste kun illustrerer hvor meget jeg egentlig bliver afvist af piger. Det har i læsere sikkert fået jer et billigt grin over allerede. Jeg græmmes.

I dag er det en uge siden jeg blev røvet. En eller anden ung fyr med en kniv. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive om det, for jeg har faktisk ikke så meget at sige, men alle er kommet over og spurgt til det så nu kan jeg lige så godt komme med det. Genierne der styrer min arbejdsplads fandt ud af, at siden vi har haft vagter på om aftenen har der sjovt nok ikke været nogen røverier, derfor er der altså ikke brug for vagterne længere. Vagterne stopper og en uge efter bliver jeg attentastet som Apu fra Simpsons imens jeg er ved at tælle aviser op. Genialt.

Siden har jeg været på politistationen og kigge på mugshots (jeg så ikke Hugh Grants) og er blevet tilbudt psykologhjælp af både Helsingør Kommune og den gloværdige 7/11-organisation (de tager sig af deres medarbejdere). Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Fyren var egentlig harmløs nok. Han tog sine rådne 1900 kr. fra kassen og fuckede af, jeg ringede til politiet og fik et lift hjem af dem. Jeg slap endda for at vaske gulvet! Den stakkels gut har med garanti haft mere brug for pengene end 7/11 har..

Det gør mig lidt bekymret for mit eget selvværd at jeg begynder at sympatisere med stodderen når det var mig der fik peget en kniv i skærmen.

Samme aften sad jeg og så MTV Music Awards og blev endnu engang rystet over hvor meget out of touch jeg egentlig er blevet med popmusikken. Er det bare mig, eller er de musikere og grupper som vi har kendt hele vores liv bare forsvundet i det blå og blevet erstattet med 7 spejlblanke kokainkællinger der nu står for hele markedet? Katy Perry, Lady Gaga, Rihanna, Taylor Swift, Ke$ha, Pink og (gyyys!) Miley Cyrus (der tilsyneladende er blevet fast inventar på Barokken): For 5 år siden var det de typer man fandt på bagsæddet af Snoop Doggs limousine og som featuring på et enkelt 50 Cent-nummer, sgu da ikke som pladeudgivere i deres egen ret!!

Lady Gaga har for længe siden fundet ud af at hun er nødt til at forarge og chockere konstant for at holde sig på toppen, for hendes musiske produktioner er langt fra nok til at holde hende populær. Hendes nyeste indfald var at møde op til award-showet i en kjole af ren råt kød.

Det finder jeg ikke så grænseoverskridende i sig selv, det jeg bliver forarget over er; at når vi nu allerede har lagt kællingen i svøb hvorfor helvede smider vi hende så ikke i ovnen med nogen nye kartofler? Ovnstegt Gaga med rodfrugter (benet men delikat). Så blev hun da endelig brugt til noget nyttigt.

For et par uge siden fik jeg et nyt job, noget jeg kunne lave ved siden af mit 7/11 gig der ellers kører på skinner for tiden. Jeg skulle optage og klippe småfilm for Helsingør Ungdomsskole som de kunne lægge ud på deres hjemmeside. Forrige tirsdag filmede jeg så godt en times råbånd af deres introduktionsdag for 512 elever fra 7.-klasser overalt i amtet, som jeg bad om to uger til at klippe sammen.

Efter den første uge havde jeg ikke lavet en skid. Det tog mig 3 hele dage at downloade og installere klippeprogrammet Adobe Premiere Pro CU4 (the best) og da jeg endelig, efter dusinvis af timer med programmer der ikke virkede, servere der gik ned og hjemmesider der fuckede med mig, på desperationens rand kunne sætte mig ned lidt over midnat i tirsdags og begynde at klippe.. var båndet tomt.

AAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRGGGHHH!!!!!

Alt var væk. Der var ingen optagelser. Jeg ringede i panik til John fra Ungdomsskolen og tog i tordags ud for at gennemse alle de andre bånd de havde, men optagelserne var væk. Jeg havde virkelig glædet mig til at komme i gang med det, endelig lave noget der havde en smule at gøre med min interesse, så jeg kunne bruge mit sabbatår på andet end druk og 7/11-vagter, men der var intet at arbejde med. Nu ved jeg ikke om de har tænkt sig at hyre mig igen.

Min mor snakker meget med mig for tiden, om mit liv, min tilværelse og min fremtid. Hun mener at jeg skal søge professionel hjælp for mit alkoholindtag, stoppe med at ryge, holde op med at bruge alle mine penge på ingenting, forberede mig på min uddannelse næste år, overveje min økonomi, lægge penge til side til en lejlighed, gå tidligere i seng, få mig en kæreste og give hende nogen børnebørn. Jeg troede at efter 14 års skolegang kunne jeg tillade mig et par måneders meningsløs tilværelse, men allerede nu virker det som om jeg bliver tynget af et ansvar jeg ikke engang har fået endnu. Jeg har stress og jeg aner ikke hvorfor.

I går var der en stiv gammel dame der faldt ude foran butikken og slog hovedet på en af skraldespandende. Da jeg ville ringe efter en ambulance til hende gik det op for hende at alarmcentralen var et af mine seneste opkald fra i søndags. Hvor sørgeligt er det at jeg ikke engang har 10 opkald imellem røveriet og alkoholikeren med hjernerystelse? Er mit sociale liv også helt ude og skide? For hvis jeg hverken har økonomi, karriere, uddannelse, romantik eller et socialt liv, så begynder listen altså at blive en smule tynd. Den mest positive oplevelse jeg har haft hele ugen; var at jeg var nogenlunde frisk lørdag morgen fordi jeg havde brugt fredag aften på at ryge mig hjernedødt skæv i stedet for at drikke mig hjernedødt stiv som jeg gjorde torsdag og lørdag.

Nå, nu gider jeg heller ikke det her EMO-brok længere. Nu vil jeg være glad igen, også for de små ting, og ligeglad med alt det nederen, også de store ting. Nu må jeg finde et eller andet at fokusere på som jeg kan føle mig lidt kreativ over. Jeg kunne jo starte med at skrive på Barokken hver anden dag som jeg plejede at gøre. Nu må vi se.

Problemer

Jeg er glad for at så mange åbenbart læser min blog (når den er der) at i konstant brokker jer over at jeg ikke skriver noget. Jeg har først kunne logge på nu, efter flere dage hvor serveren åbenbart har været nede. Jeg skriver en lang post i nat når jeg får fri fra arbejde.

Hvis i virkelig vil have mere fra mig så kom med noget indput. Skriv et spørgsmål til THe Council of Awesome, så skal jeg, jeg mener de, nok svare.

Hav det godt.

9/11 blues

Jeg har gået og været deprimeret og smågnaven hele dagen og ikke vidst hvorfor. Det var først da jeg kom på arbejde kl 16 og skrev datoen på min EOD-seddel at det gik op for mig hvad for en dag det er. Det er den 11. september for fa’en. I dag er det præcis 9 år siden af et morderisk nossehoved hjernede to fly ind i den vestlige verdens økonomiske centrum, resulterende, på kort sigt, i to mellemøstkrige der nu har varet næsten dobbelt så lang tid som Anden Verdenskrig, og på langt sigt i en verdensomspændende diskriminering af muslimer, en inkompetent repuplikansk regering med næsten uanet magt og en kritikfri højrefløj der i sig selv resulterede i at europæiske fundementalister (i Danmark DF) blomstrede, økonomien fik frit løb og vi endte i den værste finanskrise siden Børskrakket, der i sig selv fik antallet af ansøgere på højere uddannelser til at stige (folk sigter højt i krisetider) så karaktergennemsnittet ligeledes steg og jeg derefter er tvunget ud i et ufriviligt sabbatår fordi jeg ikke kunne læse videre direkte. Det pikfjæs!

Det er jo uden tvivl derfor jeg er i dårligt humør. Min hjerne har underbevist vidst hvilken dag det er og har derfor stoppet min produktion af naturlige endorfiner, hvilket har fået mig til at snerre af min bror og min hund hele dagen. Sådan må det hænge sammen.

Af alle historiske begivenheder der har fundet sted i det forgangne årti; Michael Jacksons død, Klimatopmødet, indsættelsen af Amerikas første sorte præsident, præmieren til Ringenes Herre, Jannet Jacksons Superbowl-flash, grundlæggelsen af denne blog (i virkeligheden har det været et mega kedeligt årti), er der ingen der kommer tæt på det historiske chock der fulgte efter det første store angreb der nogensinde er blevet gennemført mod USA på Amerikansk jord (det er sandt, det eneste andet var Pearl Harbour og det var teknisk set ud for USA’s kyst. Den eneste krig der nogensinde er foregået i Staterne, siden de blev Staterne, var borgerkrigen og amerikaner mod amerikaner tæller ikke).

I USA der plejer man at sige at du altid kan huske hvor du var da katastrofen skete. Jeg kan ihvertfald godt huske hvor 11-årige Anton Abildgaard var. Jeg var i en kirke, af alle steder, til øvning med Helsingør Domkirkes Drengekor (Ja, Anton sang i kor. Lad mobningen begynde).

9/11 var en historisk begivenhed, for selvom der dør flere børn af sult hver eneste dag end der gjorde i selve katastrofen så er der ingen tvivl om at den ændrede noget grundlæggende i vores tankegang. Vi syntes lige pludselig det var nødvendigt at indvadere Mellemøsten. Det klart, selvfølgelig skal vi det. Jeg kan godt forstå amerikanernes trang til retaliation, der hvor jeg stod af, det var da Bush lige pludselig bestemte sig for også at indvadere Irak, der var komplet fri for både atomvåben og forbindelse til katastrofen.

Ja, lad os da udvide indvationen, et enkelt land fyldt med terrorister er slet ikke nok. For lige at forsvare Bush’s tankegang så er der da flere eksempler i historien på efterfølgere der er gået bedre end den første; New York, The Dark Knight, genopstandelsen (okay den venter vi stadig på). Bush har nok troet af Afghanistan 2 ville blive en cakewalk (hm.. ja..) Bedre held næste gang Georgie.

Selvom der ikke er nogen tvivl om at intet land fortjener at blive udsat for terror i den grad som USA blev det, så må man alligevel huske at det ikke kom ud af det blå. Engang for længe siden, i 80′erne, var der et lille land der hed Afghanistan, som blev indvaderet af de onde Russere. Afghanerne var et krigsfolk og de var vant til at kæmpe i bjergene og dalene, men de kunne alligevel ikke besejre Den Røde Hær alene. Til deres hjælp kom USA, de svages beskytter, og med financering fra amerikanerne lykkedes det de stakkels afghanere at drive russerne tilbage. De var de eneste i historien der besejrede Den Røde Hær og glæden var stor.

Modstanden blev ledet af en ung mand ved navn Osama Bin Laden, der var uddannet i USA og havde mægtige venner både hos afghanerne og amerikanerne. Efter sejren begyndte tingene dog for alvor at gå ned af bakke for det hærgede land. Russerne havde efterladt Afghanistan uden nogen form for infrastruktur, regeringen var stort set udslættet og over halvdelen af befolkningen var under 16 år gamle. USA forlod de stakkels afghanere og skænkede ikke en tanke til de skader som det ville have krævet så lidt af dem at hjælpe med at oprette.

Her så den unge Osama en chance for at få næsten uanet magt. Sammen med en flok gode venner (de afghanske, ikke de amerikanske) grundlagde han Talebanstyret og udnyttede det brændende had der var blevet skabt mod USA, “dem der forlod os”. En nation i knæ, med hverken uddannelse eller økonomi, er altid let at overtage. Hitler gjorde det, Stalin gjorde det og selvfølgelig gjorde Osama det også og selvom Talebanstyret på mange måder var værre end den russiske besættelse så voksede Talebans magt indtil de til sidst kunne gøre det der hele tiden var planen: at angribe hjertet af Vesten. Er det ikke utroligt hvordan en lille flok pikhoveder kan blive ved med at fucke hele verden op?

Nårja men resten kender i. Nu har den fucking krig varet siden de fleste af os var børn og der er INTET der har ændret sig. Vi havde tropper der nede i 2002, vi har tropper der nede nu, vi kommer sikkert til at have tropper der nede lige indtil vi finder en ny verdensdel af være i konflikt med (Kina anyone?). En ting er der dog sket; det mest hørte band i Afghanistan er Pink Floyd. Så kom der da noget godt ud af det gigantiske bjerg af lort vi har opbygget i den del af verden.

Nu er det cirka det tidspunkt i artiklen hvor jeg skal til at diskutere alle konspirationsteorierne for 9/11, men det gider jeg simpelthen ikke. Forstå mig ret, hvis det nogensinde bliver bevist at George BUsh selv stod bag katastrofen, som en undskyldning for at kunne indvadere Mellemøsten og tappe al deres olie, så kaster jeg den første brosten, jeg mangler i forvejen bare en undskyldning for at gøre det, men indtil da så gider jeg altså ikke spilde min tid på de misindformerede tosser der ser spøgelser overalt. Lad os nu se om vi kan holde os til de få fakta vi har i den her åndssvage verden, okay?

Whatever, det er alligevel stadig kun den 9. årsdag. Næste år, til det rigtige jubileum, får vi sikkert temakavalkade på alle kanalerne, flag på busserne og tale af Dronningen (eller Frede hvis hun er kradset af til den tid). Det kan være nogen på det tidspunkt bruger lejligheden til at spørge om hvornår vi får drengene hjem fra det hul vi selv har gravet..

Nå, den tid den debat. Nu har jeg i forvejen brugt to timer af min arbejdstid på at skrive denne artikel på 7/11′s computer, så jeg vil smutte uden at rette stavefejl eller læse grammatik på lortet. Hyg jer på tårndagen alle sammen.

Så smid dog det lort i fryseren! (D.L. part 2)

Her i Danmark er vi notoriske for (og stolte af) vores alkoholindtag. Vi havde den mest drikkende ungdom i verden flere år i træk (den titel er vidst gået til Finland nu.. der er åbenbart nogen herfra der er quitters!) og Sundhedsstyrelsen er efterhånden så forhippede over mængden af ethanol vi hælder ned i svælget at man nærmet ikke kan købe en flaske æblecider uden at få en lille advarsel og et billede af en skrumpelever på et operationsbord.

Det her er ikke en advarende pegefinger. Vi har altid drukket i Danmark, vi har drukket os igennem alle finanskriser, verdenskrige og sæsoner af 2900 Happiness vi har været udsat for, vi har drukket vores kolonimagt, vores flåde og vores indflydelse væk og til dags dato kan man ikke nævne én dansk højtid der ikke skal fejres med sin egen øl og snaps til frikadellerne.

Det er fint nok. Jeg er hverken stofmisbruger eller sexforbryder, men i alle andre lande i verden ville jeg uden tvivl blive stemplet som alkoholiker og smidt igennem rehabiliteringssystemet. Jeg har det fint med min våde eksistens og det ser resten af vores stolte nation også ud til at have. Vores ynglingsstimulans er uden tvivl øl, en drik der har haft næsten religiøs status i vores land lige siden vi stjal den fra egypterne (true story!), næst efter den kommer vin, der indtages med stor glæde af husmødrene, de religiøse ledere og politikere med hånden langt nede i statskassen. Til sidst har vi den hårde alkohol.

My dad was the town drunk. Most of the time that’s not so bad; but New York City?

- Henny Youngman

Sprut. Boose. Shots. Drinks. Russian Cokain. Kyllinger. Long Island X (130 kr. på Annexet). Når vi nu er så glade for at indtage væsker med mindst 30% alkohol så er det da utroligt at vi ikke har en eneste fucking idé om hvordan før omtalte væsker egentlig skal behandles. Ligesom med vores øl (som jeg dækker i næste artikel) så drikker vi vores sprut direkte fra papkassen, i stuetempratur og skærer gerne ansigt bagefter over hvor vederstyggeligt det smager. Selvfølgelig smager det klamt. Vodka, rom og andre former for likør er ikke beregnet til at blive drukket lunkent. Mørk alkohol som whiskey, brandy og visse typer rom, skal helst være håndvarme, men alt andet skal kyles i en fryser og sættes ned på adskillige minusgrader øjeblikkeligt.

Lortet er jo vamt! På tanken, i supermarkedet, endda på barer står flaskerne bare på en hylde lige under loftlampen og bliver langsomt men sikkert varmet op som om man prøvede at lave gullash. Det er jo ikke fordi de mangler køleområder på Statoil, deres klamme frugtdrikke som Snapple og Sunfresh står jo sikkert og koldt i deres vinterparadis imens min Fisherman skal drikkes lunkel og vammel hvis jeg ikke lige har 4 timer til at cykle hjem og putte den i fryseren inden festen jeg skal til.

Teenagere i dag aner jo ikke hvordan shots skal smage. Så er det da klart at de drikker sprutsaftevandet hvis de i forvejen ikke kan lide øl og kun kender til smagen og Fisherman og Jægermeister ved stuetemperatur. Der er en grund til at hele Jægermeisters reklamekampagne har kørt på at det skal være så koldt at huden klistrer fast og brystvorterne står ud i luften som konfirmantpikke på blå mandag.

Hvis du lægger en flaske Fisherman i fryseren natten over så er den på ca -10 grader og stadig flydende. Det øjeblik du tager den ud af fryseren bliver den hvid af rimfrost og den damper lodret nedad fordi den kolde luft omkring den er tungere end luften i rummet. Du er nødt til at holde den i et viskestykke fordi den gør ondt at holde om. Når du hælder et shot op bliver glasset også hvidt af rimfrost med det samme fordi fugten i luften bliver nedkølet til flydende form. Når man tager et shot der er så koldt så smager du ikke den klamme salmiaksmag, du mærker bare kulden der løber helt den i maven og derefter minten i hele munden som om du har spist en hel pakke Hals. Det er måden at drikke shots på og så kan diskotekerne altså godt fucke af med deres slushice og lumre tequila.

KØL LORTET NED!

I feel sorry for people who don’t drink.  When they wake up in the morning, that’s as good as they’re going to feel all day.

- Frank Sinatra

Så drop dog det lortesaft (D.L. part 1)

Grundlæggende er der to slags mennesker i verden. Der er ham der læner sig tilbage i baren og får hældt discountvodka ned i kæften af et lille solariehul med mere farvestof i skærmen end M&Ms i 70′erne og så er der ham der tager sig til ansigtet og knækker Jack D op klokken kvart over 8 til introfesten (lagde i overhovedet mærke til ham?). Hvem af de to fyre tror i jeg bedst kan lide?

Ja selvfølgelig brunbrækkeren, ikke kun fordi jeg selv er notorisk pukemaster 2008  (tak til dem der kørte barnevognen), også fordi vores bebrillede ven i det mindste har haft integritet nok til at drikke sig i hegnet i noget ordentligt sprut, ellers var han aldrig nået til det punkt vi ser ham i.

Den unge mand i baren er, selvom han lige i dette sekund får hældt hård sprut i skakten, en popdrikker. Vodkaen er et event for ham og den eneste grund til at han lader kokesmølfen hælde det i ham er fordi han håber at hvis hun får lov at fylde ham med dyr sprut nu så får han måske lov til at fylde hende med sine dyrebare kropsvæsker senere (we must protect our precious bodily fluids). Normalt drikker han med garanti sprutsaft i ordets reneste forstand.

Bacardi Breezer, Cult Shaker, Somersby, Mokai, Tempt, Zulu, Xide, Cult Mojito, Smirnoff Vodka&Juice (samme dåse), Morgan Rum&Coke (samme dåse), Smirnoff Vodka&Coke (samme dåse), og Gordons Gin&Tonic (igen samme dåse) er alle fesne alkoholblandinger der falder ind under fællesbetegnelser som poptøsedrinks, sprutsaft, amagerdråber, Vanessa Specials, konfirmantknækkere,  drinkpraktikanter, homopilsnere eller min personlige farvorit; en mean son of a bitch.

Du kan se dem på et bord på Retro omgivet af fire fyre i åbne skjorter, i en raslende 7/11-pose på vej til strandfest eller i hånden på to 14-årige poptøser der knækker sig i en busk ude foran en klassefest. Jeg ved der på billedet ikke er nogen flasker af det stads og jeg kunne i virkeligheden lige så godt disse den flaske Smirnoff som Mathias (sådan en fyr hedder Mathias) får hældt ned i svælget, men denne artikel er første del af en treenighed af artikler jeg skriver med fællestitlen Danskernes Lortealkohol. De næste to artikler i serien vil tage sig af vores dicountøl og vores dårligt nedkølede sprut. Denne artikel handler om poptøsesaftevandet.

Jeg ved godt det bare er et produkt der eksisterer fordi der er en efterspørgsel og et marked til det og jeg har i virkeligheden ingen grund til at hade det, men jeg har heller ingen grund til at hade Medina, Miley Cyrus eller måden ens afføring lugter efter en aften med heavydruk. Men det gør jeg. Jeg hader det satans lortesaft. Jeg hader at jeg skal fylde de små glasflasker op når jeg er på arbejde, jeg hader at se gymnasieelever betale 126 kr. for 6 flasker Somersby og derefter nasse smøger af mig fordi “Jeg har ikke nogen penge!”, jeg hader at min generation er den første generation der er vokset op med det bræk og at man derfor skal være ualmindeligt heldig i dag for at finde en jævnaldrende pige der kan finde ud af at bunde en øl.

Det der til gengæld er ret grineren ved sprutsaften er at der kun er to grupper af drenge der drikker dem; de bi- homo- og metrosexuelle, feminine drenge på den ene side (der er ærligt undskyldt for de har i forvejen drukket mojito og cosmopolitans siden tidernes morgen) og så på den anden side har vi de drenge der faktisk ser sig selv som macho.

Dørmændende, tømrelærlingene og de tatoverede voldspsykopater drikker alle sammen det lort. Jeg ved ikke med jer men jeg synes ikke der er noget der er mere flækkeren end at se et stort, solariebrunt, tatoveret, skallet steroidedyr stå og forsøge at badass ud oppe i baren med en flaske kiwiananas-vodkaslushice. Lige i det tilfælde synes jeg det er i orden at breezerne og shakerne findes; det tager bare noget af det truende af de fyre. Det svarer lidt til hvis man gav alle rockerne Hello Kitty-cykelhjelme på.

I alle andre tilfælde: Lad nu vær. Hvis du har lyst til en langsom, kontrolleret brandert (i modsætning til shots der rammer teenagere i baghovedet som et intercity tog) så lær at drikke øl. Hvis du ikke kan klare øl så lær at lave drinks der har fungeret fint for os i 300 år. Hvorfor skal man betale overpris for en regnbue af lettere alkoholiseret sodavand der alle sammen smager fuldstændig ens? Hvorfor skal mængderabat på barer reduceres til fire Somersby for 100 kr? For samme pris kan du få 10 fishermanshots der kan bruges til druklege, udholdenhedskonkurrencer og forspil.

I hele denne kategori er det selvfølgelig Cult Shaker der er Godfatheren, delvist fordi den har ramt denne magiske balance mellem Red Bull og corona, delvist fordi deres reklamer er berygtede. Lige så længe Cult Shaker har eksisteret har de forarget husmødre og pensionister verden over med deres plakater der hænger på busser og tankstationer og de høster til stadighed lige så mange forargede ekstrabladsforsider som Moses Hansen, Johnny Hansen og Jens Hansen (den fyr laver et eller andet med sine dyr på den gård). Lad os lige kigge lidt på dem.

Aner jeg et gennemgående tema? Nu ved jeg hvad i sidder og tænker: “Hvorfor står der så mange kristne unge damer og reklamerer for Cult Shaker?”. Hvorfor får ølproducenterne bare Peter Frodin til at sige noget sjovt i stedet for at poste København til med nøgne supermodeller? Det er fordi Carlsberg ikke behøver at sigte efter laveste fællesnævner. De er ikke nødt til at bilde folk ind at deres produkt skaffer pornostjerner i køleskabende og lebbescener på barerne.

Cult Shaker er blevet en rebel fordi de tager brokken i stiv arm. De to nederste plakater blev faktisk politianmeldt på grund af voldtægtsundertonerne. Cult Shaker identificerer sig med at love en regelbrydende V.I.P.-verden fyldt med sex og fugtige jader. Men det er bullshit! Det kræver hverken talent eller originalitet at putte en nøgen babe på en plakat, hvis det gjorde det tror i så Nik & Jay ville gøre det?

Hvis du virkelig er du nok til at falde for de reklamespots så er Cult Shaker faktisk præcis det du fortjener. Vi andre sætter os med en fadøl og lægger an på din søster imens. Skål.

FUCK YOU uh uh uh

Cee Lo Green fra Gnarles Barkley har udgivet en ny single fra sit upcomming soloalbum The Lady Killer. Singlen hedder FUCK YOU og hvis du ikke har hørt den så gør det lige HER.

Har du fået åbnet et nyt vindue med den? Flot. Den her sang er umulig kun at høre én gang. Utroligt ørehængende, funky soul-pop af den allerbedste skuffe. Jeg ved godt at de stående konventioner for to meter høje clerks med hanekamme driver mig til at hade popmusik i alle dens afskygninger og det gør jeg også med mindst 99% af alt det æselbræk der bliver hældt ud over æteren. Jeg vil dog sige at hvis alt popmusik kom mere over i denne retning, i modsætning til Katy Perry og alt det shit, så ville jeg måske endda overveje at høre P3.

Med en officiel video og adskillige remixes allerede (inklusive et af 50 Cent, angiveligt lagt ud under et døgn efter at selve singlen ramte nettet) er det kun et spørgsmål om tid inden sangen rammer radioen, en af grundende til at den ikke er ramt endnu kan være at den siger FUCK i hovedtitlen og gennemgående i hele sangen, under alle omstændigheder bliver den et mega hit. Vi snakker Hey Yah af Outkast-agtigt hit.

Faktisk minder nummeret mig meget om Roses af Outkast. Både musikken og temaet: de storsviner de piger der knuste deres hjerte dengang de var unge og fattige. Det er derfor det er så fedt at hvor Roses slutter med at køre “crazy bitch!” i hele slutningen ender Cee Lo med grædende at skrige “I STILL LOVE YOU!”, det er altså selvironi af en grad som vi i dén grad mangler. Men det er jo også klart at jeg sammenligner Cee Lo med André 3000. Det er jo det jeg siger; flere funky negere ind over popmusik. Her snakker jeg altså rigtig funky negere, ikke det der weakass R’n'B-shit som Usher og Ne-Yo går og laver. De to cunts skal bare holde op med at efterabe Michael Jackson lige nu, for de er ikke særlig gode til det.

 Men kan en sang overhovedet slå igennem i USA med den titel? Det er bare ikke så fedt at høre et omkved der siger “*** YOU!”. Uanset om den slår igennem officielt er jeg sikker på at Cee Lo kommer til at rive gryn på sit nye album. I den digitale tidsalder kan man få de ucencurerede filer på nettet på betalingssider han stadig tjener på. Det bliver stort. Jeg glæder mig til at blive træt af den når resten af Danmark begynder at spille den overalt.

The Council of Awesome

I de mørkeste uudforskede afkroge af Christiania hvor ikke engang Nicolas Bro tør gå, højt i et elfenbentårn med tusind tilrøgede vinduer, i et rum hvor tid og rum flyder på kryds og tværs som boblerne i en vandpibe; sidder The Council of Awesome. Én gang hvert 777. år, på den 69. dag af den 13. måned, mødes disse tre mystiske individer; Gandalf, Yoda og Rafiki over en skål Timian & Sardin-chips og svarer på dødeliges spørgsmål.

Med sammenlagt 11 film bag sig (ikke medregnet utallige afsnit af Clone Wars og Timon & Pumba) er deres visdom ubetinget og deres bedrevidenhed er på linie med Morgan Freemans (i alle film med Morgen Freeman). De har nu på denne dag valgt at nedstige, på deres magiske flyvende flodheste, til Barokken, fordi det er kommet dem for øre at Barokkens læsere er de mest forstyrrede og forvirrede væsener i Afrika, Midgård og det uendelige univers tilsammen (no offence), derfor har de indviget i at svare på alle jeres spørgsmål.

Så hvad vil i spørge om? Hvilke spørgsmål har naget jer hele jeres liv? Hvilke uendelige mysterier vil i have klargjort af disse alvidende (og tilsyneladende storrygende) væsener? Gulvet er jeres:

Kristine Degn, 19 år:

Hvornår er en pige mest sexet?

 Når hun stiger op af en pool! Hun er våd, hun er aktiv, hun er i bikini, hendes bryster bliver presset sammen af hendes albuer når hun hiver sig op og hun trækker vejret i dybe støn efter at have været under vandet, på en måde der minder os om natlige aktiviteter! Sandelig siger vi jer: en pige der stiger op af en pool er det mest sexede af mennesker, elvere og dværge tilsammen.

Eller hvis hun har hale!

Hold kæft Rafiki.

Et svært spørgsmål det er. Gandalf på unge piger der bader kigger. Han vammel gammel mand være.

Min beslutning står fast!

Alexandra Roepstorff, 19 år:

Findes Harry Potters verden i virkeligheden og hvordan kommer man dertil?

Harry Potter er en fucking wannabe! Hvad sker der for plagiatverden? Jeg besejrede mørke magter længe før Dumbledore, den sucky pædowizard!

Gandalf meget sur bliver, når man Harry Potter nævner. Findes Harry Potter gør. Vide hvor, jeg ikke gør.

Hvad sker der for din grammatik?

Hvorfor blande dig, du gør?

Det er fordi du er en bavian og det er jeg ikke!

Seriøst, hvad sidder du og ryger oppe i det træ hele dagen? Alexandra, den triste wannabe findes, men man kommer kun til Hogwarts hvis man får et brev, og det er du tydeligvis ikke magisk nok til. Stay in school. Prøv at læse Ringenes Herre i stedet, det er en nice bog!

Opmærksomhedskrævende du er!

Arendse Tange Larsen, 19 år:

altså jeg vil gerne vide hvorfor man hikker! og så kunne jeg også godt tænke mig at vide om der findes noget større end verden, du ved.. om der i virkeligheden sidder nogen mega mennesker et sted og leger med os og styrer det hele og har fuckin go griner på over at vi tror, vi er så kloge og har styr på alt. hvad nu hvis vi bare er små og ubetydelige for dem ligesom en myre er for os. og vi bare har levet på en løgn og slet ikke er så fantastiske som vi tror. + hvordan man tænker når man ikke kan snakke. når man ikke kender nogen ord.

Wow, et spørgsmål ad gangen.

Hikke fra the dark side stammer.

Nej fra Mordor!

Eller hvis man er allergisk over for løver.

Noget stort uden for verden findes. The force det hedder. Det pænt awesome er.

Det var to af spørgsmålene.. hvordan tænker man hvis man ikke kan snakke?

Ligesom Yoda.

Jeg aben snart smadrer!

Benjamin Abildgaard, 18 år:

Vil menneskeligheden nogensinde kunne eksistere uden had og strid?

Nej den kan ej.

Enig.

Enig.

Med mindre de røde kommer til magten.

Ja, stem rødt!

Jeg rødt stemmer næste gang.

The Council of Awesome er konplet fri for politiske meninger og propaganda.. men seriøst: stem rødt!

Det er vores beslutning.

The Council of Awesome er slut for denne gang. Er der andre dødelige der har spørgsmål til de vise væsener så skriv det i kommentarboxene, så vil de svare på dem hurtigst muligt.